Spiseforstyrrelser og skærmafhængighed hos børn og unge i dag

En stor del af børn har svært ved at mærke deres instinkter: at spise, drikke vand, sove osv. For nogle indtræder dette allerede fra 3-års-alderen.

Spørgsmålet er: hvad blokerer deres instinkter?

I de første to år af barnets liv er mor og barn i tæt symbiose: moren mærker barnets behov gennem sin intuition, og barnet har brug for at se sin mor konstant for at føle sig tryg.

Omkring 2-3-års-alderen opstår en ny situation, hvor barnet begynder at sige nej til alt og drille sin mor. Denne reaktion kalder vi viljestyrke i Sisifos-metoden – og fordi barnet provokerer sin mor, kalder vi det en negativ form for viljestyrke. Gennem farens leg og grænser udvikler negativ viljestyrke sig til positiv.

Viljestyrke er ikke et nyt begreb i psykologien, men i vores moderne samfund eksisterer viljestyrke stort set kun i sin negative form, hvilket ser ud til at være et nyt psykologisk fænomen. I dag bliver mange børn blokeret i den negative viljestyrke-fase og begynder at bestemme over deres forældre. F.eks. nægter de at spise aftensmad, vil kun spise slik eller isolerer sig bag skærmen.

Dette håndterer vi i terapien. Gennem Sisifos-metoden tackler vi negativ viljestyrke ved at forandre den til en positiv form, hvilket frigør barnets instinkter og følelser. Selvfølgelig sker det ikke fra den ene dag til den anden – det er en proces, som begynder med barnets forældre.

Terapien er dialog-baseret. Vi hjælper ikke klienten ved at sige vores mening (dette er coaching). Men vi viser en ny vej og giver værktøjer til at tænke. Skærmens dominans i vores liv har påvirket menneskets evne til at tænke dybt.

Fokus er at forældrene skal mærke deres barn, lytte til det, samarbejde og hjælpe det med at udtrykke sin verden. Sisifos-metoden har en anti-autoritær tilgang: forældre bestemmer ikke over deres børn, men hjælper dem med at forstå verden. Børn har ikke logik, men er afhængige af forældrene, som er forbilleder.